En aktiv sportsdykkerklub på Als
Vi er en aktiv klub med ca. 75 medlemmer, der tilbyder vores medlemmer, sportsdykning, snorkeldykning eller bare god svømme og dykke sammenhold mellem vores medlemmer.
Vi har specielt fokus på at have tilbud både til børn og voksne. For at tilbyde faciliter som klubhus, kompressor, RIB-motorbåd, gummibåd henter klubben indtægter hjem ved at afholde kurser i bla. "Speedbådscertifikat / Speedbådskørekort" og specielt "Sportsdykker-certifikat" tilbudt inden for CMAS systemet udbudt via Dansk Sportdykkerforbund.
Dykkerklubben uddanner bl.a. efter CMAS systemet i overensstemmelse med de krav, der er opstillet af det internationale sportsdykkerforbund CMAS (Confederation Mondiale des Activi-tes Subaquatiques - eller World Under-water Federation). CMAS certifikaterne er gyldige over hele verden. CMAS uddannelsen i Danmark gennemføres med meget høj vægt på sikkerhed i dykningen. |
Hvis du er under 14 år, kan du blive uddannet som snorkel-dykker. Hvis du er over 14 år, kan du også blive uddannet som svømmedykker(flaskedykker). Vi tilbyder snorkeldykker-undervisning for børn fra 8 år og for voksne. Vi underviser på alle niveauer - fra begyndere til meget erfarne. |
Hvis du er sund og rask og i rimelig form, og så selvfølgelig vild med salt-vand, er det en oplevelse du ikke bør snyde dig selv for. Kig dig omkring her på vores hjemmeside og kontakt os for at få nærmere oplysninger om hvordan du kommer i gang med at dykke. |