CMAS Nitrox

Nu kan du blive uddannet til CMAS Nitrox dykker i Poseidon-Als. Kurset henvender sig til de som ønsker længere bundtider eller højere sikkerhed, samt de der vil i gang med teknisk dykning.

På kurset gennemgås forudsætninger og fordele ved anvendelse af nitrox, de fysiske og fysiologiske forhold i forbindelse med nitroxdykning, planlægning samt forholdsregler ved dykning med nitrox, anvendelse af nitroxtabeller, gasanalyse og krav til dykkerudrustning.

Kurset forløber over en hel lørdag eller søndag, eller over to hverdagsaftener.

Forudsætninger

  • CMAS * eller tilsvarende
  • Lægeerklæring der er max. 5 år gammel
  • Minimum 14 år
  • Mindst 5 dyk

Pris

Priserne vil fremgå af kursus kalenderen.

Litteratur

  • Dansk Sportsdykker Forbunds ”Nitroxhåndbogen”
  • Bühlmann-tabel

Alle Dansk Sportsdykker Forbunds bøger kan downloades i PDF-format via denne side:
http://tekniskudvalg.sportsdykning.dk/publikationer/dsf-laereboeger/

Hvis man ønsker en fysisk bog og tabel, kan begge dele købes i de fleste forretninger eller via Dansk Sportsdykker Forbunds hjemmeside (www.sportsdykning.dk).

Kurserne er åbne for alle der opfylder ovenstående krav, så hvis det har din interesse så kontakt vores uddannelse ansvarlige og hør hvornår vi kører kursus næste gang!

CMAS Nitrox Standard

Du kan downloade standarden for CMAS Nitrox her.