Invitation til Skawtræf 2020

Kære dykkervenner

I anledningen af dette års dykkertræf inviteres du/i hermed til Skawtræf (dykkertræf i pinsen). Det vil glæde os at se dig/jer til et uforglemmeligt pinsetræf. Vi har selvfølgelig sendt en anmodning til vejrguderne om godt vejr, og de er kommet retur med at de vil forsøge at holde hånden over os – nøjagtig som de gjorde det sidste år. Derudover vil forplejningen være i top, stemningen vil være god og musikken vil til tider være høj.

Det vil sige at du skal sætte kryds i din kalender fra fredag d. 29. maj til mandag d. 1. juni, for her står den på kanon dykning, god mad, kammeratligt selskab og festlig stemning i Skawdyks lokaler på Chr. X’s Vej 39, 9990 Skagen.

Det eneste der nu mangler er at du klikker ind på nedenstående link og tilmelder dig – så skal vi nok sørge for at “leverer” varen, nøjagtig som vi plejer.

Vedhæftet kan du finde den officielle invitation som også er lagt ud på nettet – her er lidt forskellig information som kan være til gavn forud for træffet.

Skulle du stå og have brug for lidt yderligere information skal du være mere end velkommen til at kontakte klubbens formand Thomas Jørgensen på tlf.: 21791680 – kan også fanges over Messenger via Facebook.

Vi håber på at se dig og dine klubkammerater, mænd, koner og unger til en rigtig hyggelig weekend i dykningens og hyggens tegn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan anvende disse HTMLtags og egenskaber: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>